Punkt til punkt/multipunkt links


Mange gange er det ikke praktisk muligt eller simpelthen for dyrt at trække et kabel imellem to punkter, og i de tilfælde er det muligt at lave et trådløst link. Det er også muligt at forbinde flere steder til det samme punkt, f. eks. fra et kontor til flere værksteder eller overvågningskameraer.


Vi bruger Ubiquitis NanoBeam retningsbestemte access points til det formål, og de har vist sig at være meget stabile og hurtige, selv over større afstande. Det eneste der kræves er at der er line of sight uden nævneværdige forhindringer imellem punkterne. Hastigheden kommer an på afstand forstyrrelser fra andre netværk og hvilke access points man bruger, men op til 300Mbit er opnåeligt hvis afstanden er mindre 50 meter og 150-200Mbit er opnåeligt op til 2 km.


Vi laver enhederne klar hjemmefra, så det bare er at sætte dem op og pege dem i den rigtige retning samt tilslutte netværk og POE.

Enhederne er små, kun 19cm i diameter og desuden billige.


Der er dog en ulempe ved at bruge wifi på den måde, nemlig at enhederne er Half Duplex, hvilket vil side at de ikke kan sende og modtage samtidigt, men gør det skiftevis. Dette gælder for alle almindelige wifi enheder uden undtagelse. Det betyder i praksis, at der altid vil være en lidt længere responstid på et trådløst link end på et direkte kabel, så selv om hastigheden på papiret ser flot ud, vil der være forskel. Hvis der blot skal køre nogle få computere, access points eller kameraer på linket, har det ingen særlig betydning, men er der tale om et større antal enheder eller mange brugere, kan det blive et problem - der bliver simpelthen kø, så responstiden vil variere fra 10ms helt op til flere hundrede ms. Er det tilfældet, eller hvis der er brug for højere hastighed og længere afstand, skal der bruges Full Duplex udstyr, og her er Ubiquiti's AirFiber serie det helt rigtige valg.


Ubiquiti AirFiber


Med disse enheder er det med AirFiber 5 muligt at opnå hastigheder på mere end 600Mbit samtidigt på både upload og download, altså totalt 1,2Gbit, og responstiden ligger helt nede under 1ms uden variation. Det er muligt at lave links på op til 100km, men enhederne kan også bruges på afstande helt ned til 10 meter. Det eneste som kræves er at der er helt fri line-of-sight, altså slet ingen forhindringer imellem de to enheder i linket, og at enhederne kan monteres stabilt.


AirFiber er det ideelle valg til at forbinde fjerntliggende afdelinger med firmanetværket, forbinde bygninger eller afdelinger som kræver høj kapacitet men vanskeligt kan kabelforbindes eller blot skabe en hurtig internetforbindelse et øde eller fjerntliggende sted. Selv om AirFiber enhederne er dyrere end almindelige wifi enheder, er det ofte langt billigere end at trække et kabel, og nogle gange er det den eneste mulighed.


AirFiber enhederne er større end de almindelige wifi enheder, f. eks. måler AirFiber 5 omkring 94cm x 46cm x 28cm. 

 
Bundsgaard Data  •  Snedkervej 17, 6740 Bramming  •  Tlf.: 75 17 30 59  •  
Åbningstid: Mandag til fredag fra 08.00 til 17.00
Ring og aftal indlevering til reparation